18. sep. 2025
Af Maria Hoang

Var Melania Trumps bare skuldre faux pas? Disse tre prinsesser giver svaret

Melania Trump.
Melania Trump.
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix
USA's førstedame har vakt debat med sit statsbanket-look.

Onsdag var der stort anlagt statsbanket på Windsor Castle i anledning af, at det amerikanske præsidentpar er på statsbesøg.

Donald og Melania Trump var æresgæster, og førstefruen var da heller ikke til at overse i sin citrongule kjole fra Carolina Herrera.

Kjolen havde en off-shoulder-udskæring og var strammet i taljen med et bredt, lyslilla silkebælte, komplet med et matchende stofspænde.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-18/20250917-214506-5-1656x2480ma.jpg
Donald og Melania Trump til statsbanket.
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange på de sociale medier har spekuleret i, om en kjole med bare skuldre til en royal gallamiddag er et brud på etiketten, men her fastslår royal.fashion.daily, at det er det ikke.

Den royale modeekspert på Instagram nævner, at både Norges prinsesse Ingrid Alexandra og Sveriges prinsesse Madeleine begge for nylig har haft bare skuldre til en gallamiddag.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-18/20250623-211242-5-4409x2939ma.jpg
Prinsesse Ingrid Alexandra til statsbanket i forbindelse med fransk statsbesøg tilbage i juni.
Foto: Stian Lysberg Solum/Reuters/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-18/20241210-210933-2-7530x4881ma.jpg
Prinsesse Madeleine til Nobel-middag i december 2024.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Også vores egen prinsesse Isabella bar en kjole med bare skuldre på de officielle gallaportrætter, der blev taget i anledning af hende 18-års fødselsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-18/galla2025_hkh-prinsesse-isabella-opt01_0081-1%5B1%5D.jpg
Prinsesse Isabella i en kjole fra Carina Grønning.
Foto: Steen Evald/Kongehuset

Mere om: