Sådan mødte Prince Michael sin prinsesse
Glem alt om fancy restauranter, natklubber eller 1001 nats eventyrslotte.
Det romantiske eventyr mellem den kuwaitiske prinsesse og sønnen af musikverdenens måske allerstørste navn nogensinde tog ikke sin begyndelse i særligt eksotiske rammer.
Begge er de kun seksten år gamle, så prinsesse Remi Alfalah og Prince Michael Jackson blev altså kærester i noget så almindeligt som den skole, hvor de begge går.
Ok - det var den eksklusive privatskole Buckley School i Californien, der lagde gård og klasselokaler til – men mere romantiske var rammerne så heller ikke, skriver TV 2 på sin hjemmeside.
Parret burde dog have råd til at gå en tur i biffen eller købe hinanden små gaver. Prinsesse Remi Alfalah er ud af en meget rig kuwaitisk familie, der angiveligt har rigdomme, der kræver ni cifre, for at beskrive.
Og selvom Prince Michael Jackson I ikke får adgang til sin del af faderens store formue før han bliver 30, så burde de månedlige lommepenge på 66.000 dollars – eller godt og vel 375.000 kroner – nok række til en stor omgang popkorn til kæresten, når de skal ind og se en film sammen, skriver TV 2.
Prinsesse Remis mor har været meget åbenmundet om de tos romance, men benægter, at de skulle have planer om at forlove sig
’De er ikke nået til det stadie endnu. Men hvis de nogensinde skulle gå fra hinanden, så vil jeg stadig elske og respektere Prince’, siger Alana Alfalah .