Mandag, 27. marts 2023 — af Josephine Sjelhøj

Se billedet: Jennifer Aniston genforenet med bedårende Friends-skuespiller 26 år senere

Jennifer Aniston.
Jennifer Aniston.
Foto: Ritzau Scanpix
Jennifer Aniston blev for nylig genforenet med en bedårende gæstestjerne fra ”Friends”.

Igennem 10 sæsoner var der et hav af gæstestjerner i den populære tv-serie ”Friends”, som blev vist fra 1994 til 2004.

En af dem var Mae Whitman.

Mae Whitman spillede den bedårende spejderpige Sarah, der i sæson 3 af den populære serie får Ross Geller, spillet af David Schwimmer, til at sælge småkager, efter han ved et uheld brækker hendes ben.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun var otte år gammel, da hun i 1996 medvirkede i afsnittet.

Mae Whitman er i dag 34 år, og er stadig skuespiller. I sidste uge gæstede hun talkshowet ”Live with Kelly and Ryan”, hvor hun mødte Jennifer Aniston backstage inden interviewet. Det var første gang i 26 år, at de to skuespillere blev genforenet, og det var et stort øjeblik for Mae Whitman.

Skuespilleren huskede tilbage på sin tid på "Friends"-settet, hvor hun blev meget glad for Jennifer Aniston.

- Hun tog sig så godt af mig, og jeg græd helt hysterisk, da jeg var færdig, og jeg lavede en julekugle til hende med hendes navn på, fortæller hun i interviewet.

Se billedet af de to skuespillere sammen her. Opslaget indeholder også et billede af otteårige Mae Whitman i rollen som Sarah.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden