24. jan. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Sort velourkjole og voluminøst tylsjal: 80’er-ikonet Molly Ringwald vækker opsigt til premiere

Molly Ringwald.
Molly Ringwald.
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix, MEGA
Molly Ringwald er med i den nye tv-serie ”Feud: Capote vs. The Swans”.

I 1980’erne var en af Hollywoods allerstørste stjerner Molly Ringwald, der kunne ses i film som ”Breakfast Club”, "Sixteen Candles” og ”Pretty in Pink”.

Sidenhen er det blevet til et hav af roller i både film og tv-serier, og inden længe kan hun igen ses på skærmen.

Molly Ringwald spiller med i den nye tv-serie ”Feud: Capote vs. The Swans”, der også har Naomi Watts, Calista Flockhart og Demi Moore på rollelisten.

Tirsdag aften blev der afholdt premiere på serien på Museum of Modern Art i New York, og her osede den røde løber af glamour.

Den 55-årige skuespillerinde dukkede op til premieren i en lang sort gallakjole i velour. Bunden af skørtet var prydet med tyl og om skuldrene bar hun ligeledes et hvidt, voluminøst tylsjal.

Molly Ringwald.
Molly Ringwald.
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

”Feud: Capote vs. The Swans” får premiere den 7. februar på HBO Max.

Læs mere om: