13. jul. 2014
Af Lone Vandborg

Australsk svømmehelt springer ud

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/10.1394831b.jpg
Foto: AOP
Ian Thorpe fortæller i et interview, at han er til mænd.

Rygterne om, at den australske svømmestjerne Ian Thorpe ville erklære sig homoseksuel i et interview med Sir Michael Parkinson, var løbet i forvejen. Og Daily Mail skriver, at det var præcis det, der skete i det australske TV-interview.

Det ventede spørgsmål kom, da Parkinson sagde:

- Du har altid sagt, at du ikke er homoseksuel. Er det sandheden?

Og svaret var:

- Jeg har tænkt over det her længe. Jeg er ikke heteroseksuel. Og det er først for nylig, faktisk i de sidste to uger, at jeg har fortalt det til mine nærmeste.

Derefter fortalte Ian Thorpe, at han tidligere ikke ville skuffe det sportsglade hjemland ved at fortælle, at deres svømmestjerne var homoseksuel. At han gik på en drengeskole, hvor man kom i slåskamp, når nogen blev kaldt bøsse. Og at han længe kæmpede for at undertrykke sine følelser. Så meget at han blev ramt af depression.

Nu vil Ian Thorpe ikke skjule sin seksualitet længere, og han understreger, at han har fået stor støtte af sin familie og nærmeste venner.

Ian Thorpe – med kælenavnet Thorpedoen - har sat 22 verdensrekorder samt vundet fem guld-, tre sølv- og en bronzemedalje til OL.

Læs mere om: