1. sep. 2020
Af Niels Burgos

Beckhams sønner bli'r voksne: Romeo fylder 18 år

Fra venstre fødselsdagsbarnet Romeo, storebror Brooklyn, far David og lillebror Cruz.
Fra venstre fødselsdagsbarnet Romeo, storebror Brooklyn, far David og lillebror Cruz.
Foto: Ritzau Scanpix
Tiden stormer af sted - også for ægteparret David og Victoria Beckham.

For blot et par uger siden var det den ældste søn, 21-årige Brooklyn, der bekendtgjorde sin forlovelse. Og i dag, den 1. september, runder en anden Beckham-søn lidt af en milepæl, hvor mange forældre tænker "som tiden dog går".

Det er Romeo Beckham, der fylder 18 år. Han er skudt kraftigt i vejret de seneste par år, har godt gang i en tenniskarriere, har en fast kæreste - og er den af sønnerne, der i udpræget grad ligner sin far mest, fra da han var i den alder.

Cool fyr

Den yngste søn, Cruz, er stærkt i kølvandet på sine to storebrødre - en cool fyr på 15 år. Heldigvis kan Victoria og David Beckham glæde sig over, at der endnu går lidt tid, inden familiens yngste, datteren Harper Seven, bliver teenager, Hun er født den 10. juli 2011.

Men en fars stolthed over sine børn ændrer sig ikke med tiden - hvilket også ses af dette foto, hvor 45-årige David Beckham er sammen med sine tre store sønner.

Læs mere om: