3. aug. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Bemærkede du denne rørende detalje til Viktor Axelsens medaljeceremoni?

Viktor Axelsen
Viktor Axelsen
Foto: Ritzau/Scanpix
Viktor Axelsen tronede flot øverst på medaljeskamlen, da han tog imod sin OL-guldmedalje til en ceremoni med en anden markant dansker i en fremtrædende rolle.

Viktor Axelsen, 27, vandt mandag eftermiddag dansk tid OL-guld i badminton, ligesom Poul-Erik Høyer gjorde ved OL i Atlanta i 1996.

Rørende detalje med Høyer og Axelsen

I dag er 55-årige Høyer præsident for Det Internationale Badminton Forbund, og den levende danske legende var til stede i hallen under og efter finalen i Tokyo.

Som en rørende detalje set med rød-hvide briller var Poul-Erik Høyer til medaljeceremonien med til at overrække guldet til den overlykkelige og dybt bevægede danske OL-vinder Viktor Axelsen.

Den nykårede olympiske guldvinder havde efter ceremonien et spørgsmål til den gamle mester fra OL 1996.

Poul-Erik Høyer
Poul-Erik Høyer
Foto: Martin Høien

- Jeg spurgte ham ude bagved, om der nogensinde er noget, der kommer op på siden af det her. Han svarede nej, og det vidste jeg også godt, sagde Viktor Axelsen ifølge TV2 Sporten.

Dybt rørt

Poul-Erik Høyer var dybt rørt over Axelsen, der gav ham en ægte guldkrammer og ifølge Ekstra Bladet sagde, at Høyer altid har været hans idol.

- Det er noget af det største, jeg nogensinde har hørt i mit liv, lød det fra Poul-Erik-Høyer efter en stor dag for dansk badminton.

Læs mere om: