
Christian Degn til håndbold-finale med tidligere minister og fodboldspiller

Der var ingen tvivl om, at Christian Degn var i det bedste selskab søndag eftermiddag i Boxen.
Det var nemlig et stærkt hold, som han havde med sig på lægterne til EM-finalen i herrehåndbold.
Det fortalte han BILLED-BLADET, da vi mødte "Jo færre jo bedre"-værten.
Han dukkede nemlig op med sin svigermor samt vennerne Jonas og Björn, som også er kendte.
Christian Degns ven, Jonas Dahl, som er regionsdirektør i Region Midtjylland, kender han fra sin gymnasietid. Jonas Dahl har dog tidligere haft sin gang i Folketinget, da han i perioden 2013-2014 var skatteminister.
Christian Degns anden ven, Björn Kopplin, er værtens genbo - og her kan man tale om, at han måske er lidt af en rival.

Han er nemlig tidligere tysk fodboldspiller, og derfor kan man sætte spørgsmåltegn ved, hvem han så hepper på i aftenens kamp, når det er Danmark mod Tyskland i EM-finalen.
Björn Kopplin bor dog som sagt i Danmark nu, og har bl.a. har spillet i Randers FC. Så vi kan håbe, at de danske håndboldherrer får hans støtte, når de går på håndboldbanen i aften.
