7. aug. 2013
Af Helle Skram de Fries

David Beckham har fået tilbud om at spille skurk

David Beckham
David Beckham
Foto: AOP
Den 38-årige fodboldhelt overvejer, om han vil have en filmrolle i spionfilm.

David Beckham har tidligere udtalt, at han vil stoppe med fodbold. Siden har han blandt andet optrådt i undertøjskampagner for H&M.

Nu fortæller Norsk Se og Hør, at Beckham, ifølge Contactmusic, har fået tilbudt en skurkerolle i Matthew Vaughns nye spionfilm ”The Secret Service”.

Det skulle være skuespilleren Colin Firth (fra Kongens Tale), der selv spiller med i filmen, som har ønsket at få David Beckham som kollega.

Og instruktøren har derfor indskrevet en skurkerolle til fodboldhelten.

David Beckham elsker film og har lyst til men filmrolle, men han har endnu ikke besluttet om forespørgslen skal besvares med et ja.

Meget kunne dog tyde på, at svaret bliver positivt, for David Beckham har længe været interesseret i, at prøve sig selv af som filmskuespiller.

Og han skulle oven i købet have fået gode råd og tips af sin ven Tom Cruise, der jo må siges at have en vis erfaring fra filmens verden at trække på.

Læs mere om: