5. okt. 2015
Af Lene Skriver Bak

David Beckham spiller fodbold for børnene

David Beckham er klar til at spille fodbold igen - for børnenes skyld.
David Beckham er klar til at spille fodbold igen - for børnenes skyld.
All Over Press
Fodboldstjernen David Beckham havde egentlig lagt støvlerne på hylden, men til fordel for UNICEF har han indvilliget i at snøre støvlerne igen.

Børn spiller en stor rolle for David Beckham.

Sammen med sin kone, Victoria, har han selv hele fire skønne unger, men det er ikke kun hans egne børn, der betyder noget for den tidligere fodboldstjerne.

David Beckham er nemlig ambassadør for UNICEF, der kæmper for verdens børn.

LÆS MERE: David Beckham: Min søn synes, jeg er pinlig

Velgørenhed får støvlerne på David Beckham igen

Selv om han egentlig pensionerede sig selv for tre år siden, har David Beckham nu sagt ja til at spille endnu en kamp.

Og det er ikke hvilken som helst kamp. Det bliver en særlig showkamp på den bane, David Beckham har kunnet kalde hjemmebane, nemlig Old Trafford i Manchester, som er hjemmebane for Manchester United.

David Beckham har desuden sagt ja til at være anfører for holdet, der skal repræsentere Storbritannien.

Modstanderne til showkampen bliver et hold, der skal repræsentere resten af verden. Det bliver franskmanden Zinedine Zidane, der var holdkammerat med David Beckham, da han spillede i Real Madrid.

- Alle ved, at jeg gik på pension for tre år siden og jeg troede aldrig, jeg skulle tage støvlerne på igen, men denne kamp giver mig en perfekt mulighed for at skabe opmærksomhed og skaffe vital finansiering for at hjælpe de børn, der har mest brug for det, sagde David Beckham til et radioshow på BBC.

Herunder kan du se billeder af David Beckham med sin lille pige, Harper, der er Beckham-parrets yngste barn og eneste datter.

GALLERI: David Beckham og hans søde datter Harper

Læs mere om: