18. jan. 2017
Af Majken Munk

Håndbold VM: Magnus Landin er stolt af sin storebror

Niklas Landin, Magnus Landin
Niklas Landin og lillebror Magnus Landin.
Fotocollage: BILLED-BLADET
Det er ikke kun håndboldfans, som Niklas Landin imponerer ved dette VM. Også målmandens lillebror og landsholds-kollega, Magnus Landin, er stolt af storebrors evner.

Efter tre runder af VM i Frankrig har Niklas Landin vist storform, og han er nu den målmand, der har flest redninger af alle målmænd ved VM. I den seneste kamp, nabokrigen mod Sverige, var han suveræn.

Diverse håndboldeksperter har taget hatten af for hans evner, men det er ikke kun dem, der er imponerede. Niklas Landins fremragende VM-præstation gør også lillebror Magnus Landin stolt.

Niklas Landin bliver bare bedre og bedre

- Han var helt vild mod Sverige. Normalt har jeg selv svært ved at vurdere, hvordan andre gør det, når man selv er inde på banen, men der var vist ingen tvivl mod Sverige. Han startede godt mod Argentina og mod Egypten, men han var exceptionel mod Sverige. Han bliver bare bedre, jo længere vi kommer ind i turneringen, siger Magnus Landin til BT.

Stor oplevelse at spille sammen til VM

De to Landin-brødre har været et stort emne ved dette VM. Ved forberedelserne gjorde brødreparret det klart, at det ville være en stor oplevelse at spille sammen til et verdensmesterskab. Brødrene René og Henrik Toft Hansen havde fortalt, hvor stort det er at dele sådan en begivenhed med sin bror, så det stod højt på både Niklas og Magnus Landins ønskeliste.

Deres ønske gik i opfyldelse, og i de første tre kampe har begge brødre præsteret på et meget højt niveau. Så højt, at debutanten Magnus Landin fik lov til at starte inde i Danmarks hidtil vigtigste kamp ved VM, nemlig kampen mod Sverige.

Se med i aften, når de to Landin-brødre og resten af herrelandsholdet skal spille mod Bahrain allerede kl. 17.45 på DR1.

LÆS MERE: Niklas Landin: Gravid kæreste bliver hjemme

Læs mere om: