
Helt uhørt! Så mange så Mathias Gidsel og Nikolaj Jacobsen trylle på tv

Danmark kan som kollektiv slet ikke få armene ned!
De danske håndboldherrer - og alle vi andre - er nu indehavere af både EM-fadet, VM-pokalen og de seneste OL-guldmedaljer på én gang.
Det er en bedrift, kun Frankrig har præsteret indtil nu!
Og det var ikke så få, der så med, da Danmark vandt EM søndag.
Det skriver TV 2.
Over to millioner så med på TV 2 i afslutningen af Danmarks EM-finale mod Tyskland, skriver mediet.

TV 2-redaktør: Det er helt vildt
Ifølge chefredaktør på TV 2 John Jäger er det ikke kun fordi, håndboldherrerne vinder så meget, at kampene og de efterfølgende interview i studiet trækker så mange seere til:
- Vi ved godt, at landsholdet gør det utroligt godt og vinder så meget, men det er også, fordi de er så åbne og giver så meget af sig selv. Det gør også, at der har været over en halv million seere til optakter og nedtakter. 1,3 millioner så studiet efter finalen, hvilket er uhørt i tv-seertal og for studieudsendelser. Til rådhuset i Herning var det også en halv million seere. Det er helt, helt vildt, siger han.




