27. jun. 2018
Af Christinna Braun

Michael Laudrups datter har købt lejlighed

Michael Laurdrup med sin kone Siw og datteren Rebecca
Michael Laurdrup med sin kone Siw og datteren Rebecca
Foto: Lars H. Laursen
Michael Laudrups datter, Rebecca, har købt sin drømmelejlighed på Frederiksberg.

24-årige Rebecca Laudrup har sammen med sin forlovede, Frederik, købt sin drømmelejlighed.

Det skriver Rebecca på sin blog.

Lejligheden ligger på Gammel Kongevej, blot et stenkast fra Det Ny Teater, hvilket glæder den teaterglade Rebecca.

- Disney/musical-prinsessen i mig kunne vitterligt ikke være gladere. Nu kan jeg nemlig tage i teateret og se en musical, mens Frede stener Tottenham-fodboldkampe lige ved siden af, skriver Rebecca Laudrup.

- Jeg kan slet ikke beskrive følelsen, det er så voksent og sådan en stor ting for os, at vi ved, det skal være os, og derfor tør vi godt gøre det her sammen.

Et familiehjem

Parret ledte efter et sted, hvor de på et tidspunkt kan stifte familie, og de var begge klar over, at det skulle være i byen.

Rebecca skriver, at storbyen holder hende i gang, og at hun drømmer om at skabe familie der.

- Da jeg boede i Paris og så, hvordan børnene brugte byen, kørte rundt på deres løbehjul og legede med deres naboer efter skole, fandt jeg bare ud af, at det nok var min egen lille familiedrøm, skriver Rebecca Laudrup.

Flytter ikke ind endnu

Dog skal det unge par endnu ikke flytte ind i deres drømmehjem endnu.

De bliver nemlig boende i Hong Kong, hvor Rebecca og kæresten Frederik har boet i knap et år.

Lejligheden skal lejes ud, mens parret bor i udlandet.

- Selv om den skal lejes ud, mens vi bor herude i Hong Kong, så gør det kun, at jeg glæder mig endnu mere til, at vi engang kommer hjem og skal bo i den sammen, skriver Rebecca.

Læs mere om: