
Nu er nummer fem på vej: 57-årige Boris Becker skal være far igen

Boris Becker skal snart være far for femte gang.
Det afslører den tidligere tennisstjerne på Instagram med en stemningsfuld video, hvor hans hustru viser sin gravide mave frem, og med ordene ”Et lille mirakel er på vej”.
Boris Becker blev i 2024 gift med 34-årige Lilian de Carvalho Monteiro, og det er deres første fælles barn.

Det er dog ikke første gang for den tyske tennisstjerne! Han har nemlig i forvejen fire børn, som han har fået med tre forskellige kvinder.

Han har to sønner med sin første hustru, Barbara Becker, og en søn mere med sin anden hustru, Lilly Becker.
Derudover har han en datter med Angela Ermakova, som han havde en kortvarig affære med. I første omgang nægtede han faderskabet, men har dog senere anerkendt det, og en DNA-test har da også bevist, at han er faren.
Nu kan 57-årige Boris Becker så igen se frem til bleskift og babypludder, når han senere på året bliver far til sit femte barn.
