Lørdag, 11. februar 2017 - af Helle Skram de Fries

Sarah Mahfoud før boksekamp: Jeg har sommefugle i maven

Sarah Mahfoud

Sarah Mahfoud

Foto: Hanne Juul
Lørdag den 11. februar bokser ”Vild med dans”-vinderen Sarah Mahfoud sin første kamp som professionel, og hun glæder sig.

- Jeg er klar, i god form og føler mig rigtig godt forberedt, fortæller 27-årige Sarah Mahfoud til BILLED-BLADET.

Lørdag den 11. februar debuterer hun som professionel bokser ved Danish Fight Night Galla i Frederiksberg Hallerne.

I vægtklassen fjervægt skal hun møde tjekken Petra Podraska, og når de går i ringen, vejer de hver 56 kilo toptrimmede kilo.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Jeg er ikke bange

- Jeg glæder mig rigtig meget, jeg er også spændt og har sommerfugle i maven, når jeg tænker på kampen. Men nej, jeg er ikke bange. Jeg føler mig sikker og parat, lyder det fra den seje bokser.

I efteråret dansede hun sig ind i danskernes hjerter, da hun sammen med Morten Kjeldgaard vandt ”Vild med dans”.

LÆS MERE: Morten Kjeldgaard skal heppe på Sarah til boksestævne

Foto: Hanne Juul

Nu skal hun danse i bokseringen, som er Sarah Mahfouds rette element.

Målet er at blive verdensmester, inden hun fylder 30.

- Og det har Mogens Palle lovet mig, smiler Sarah Mahfoud, der efter ”Vild med dans” kom i stald hos den berømte boksepromotor.

Børn må vente lidt

Sarah Mahfoud er glad for sit arbejde som social- og sundhedsassistent i Hørsholm kommune, men hun håber at få sponsorer, så hun kan hellige sig boksningen 100 procent.

- Når jeg er 32, stopper jeg med at bokse. Så skal Patrick og jeg have nogle børn, smiler den kønne bokser, der i et år har dannet par med Patrick Frantzen.

Han er naturligvis også på plads i Frederiksberg Hallerne, når hans elskede Sarah går i ringen.

- Jeg er ikke bekymret, selv om hun nu skal til at bokse uden hjelm, forsikrer Patrick Frantzen, der både håber på og regner med, at Sarah vinder lørdag aften.

Lige som hun vandt i Forum Horsens, da der var finale i ”Vild med dans”.  

Foto: Hanne Juul

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden