28. jul. 2025
Af Pelle Rigtrup

Søde scener: Christian Eriksen og børnene hjalp superstjerne på scenen

Christian Eriksen.
Christian Eriksen.
Foto: Martin Høien
Da Malte Ebert fredag gav koncert, fik han fornemt selskab på scenen af både Christian Eriksen og fodboldstjernens to børn.

De mange fremmødte fik sig noget af en koncertoplevelse, da Malte Ebert fredag aften optrådte på Gæstgiveren på Bornholm.

Den populære sanger var nemlig ikke det eneste kendte ansigt på scenen.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Undervejs i koncerten fik Malte Ebert nemlig selskab af Christian Eriksen samt fodboldstjernens to børn.

Det skete meget passende under nummeret "Kongen af Danmark", som Malte Ebert lavede i forbindelse med sidste sommers EM-slutrunde i Tyskland.

I et skønt klip, som Malte Ebert har delt fra koncerten, kan man se Christian Eriksens søn vifte med dannebrog. Ved siden af står Eriksen og hjælper datteren med at vifte med det store dannebrogsflag, hun har i hænderne.

I klippet kan man også se, at familien synger med på nummeret.

Christian Eriksen var dog ikke den eneste sportstjerne, Malte Ebert havde allieret sig med.

Kevin Magnussen havde således også en finger med i spillet, da han kørte sangeren op til scenen.

Du kan se det skønne klip og de andre billeder i Malte Eberts Instagram-opslag HER.

Mere om: