23. jul. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Tårerne fik frit løb: Trine og Frida tog imod Jonas Vingegaard

Frida, Trine og Jonas Vingegaard
Frida, Trine og Jonas Vingegaard
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Følelserne sad helt uden på tøjet, da Jonas Vingegaard kom i mål efter enkeltstarten og blev mødt af kæreste og datter.

Jonas Vingegaard har ikke villet tage glæderne på forskud, men efter lørdagens enkeltstart kan der ikke længere være nogen tvivl om, at danskernen i morgen skal hyldes som vinder af Tour de France 2022.

Rørende øjeblik

Jonas Vingegaard kom i mål på en imponerende andenplads på den sidste afgørende etape.

Han kørte i mål omkring 17.50, og han trillede direkte hen til kæresten Trine og datteren Frida, der stod og ventede på den danske verdensstjerne.

Stolte forældre

Tårerne fik frit løb, og lille Frida på knap to år var klædt i gult, da hendes far kom i mål.

Jonas Vingegaards forældre, Claus og Karina Vingegaard, overværede etapen hjemme fra Hillerslev, og stoltheden strålede ud af dem, da TV 2 stillede om til Tour-fejringen i Thy.

Det er søndag aften, man kan følge podieceremonien på TV 2.

Læs mere om: