5. jan. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Tennislegende klar på endnu en kamp: Martina Navratilova ramt af kræft igen

Martina Navratilova
Martina Navratilova.
Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Den 66-årige tidligere tennisstjerne har endnu en gang fået en kamp af de helt store, der skal kæmpes.

Martina Navratilova er en vaskeægte tennislegende.

Som aktiv vandt hun 18 Grand Slam-titler i single, og lå nummer et på kvindernes verdensrangliste i intet mindre end 332 uger.

Tilbage i 2010 blev hun ramt af brystkræft, og nu er den desværre gal igen.

Denne gang har hun fået konstateret hals- og brystkræft.

Men der er heldigvis gode udsigter for at bekæmpe sygdommen.

Den er nemlig blevet opdaget i første stadie, som er kendt for at være det mindst alvorlige stadie, hvor der stadig er gode muligheder for helbredelse.

I en udtalelse, som kvindernes tennisforbund, WTA, har refereret til, har hun selv har hun udtalt, at det er alvorligt, men muligt at gøre noget ved.

- Jeg håber på et godt udfald. Det vil være træls i en periode, men jeg vil kæmpe med alt, hvad jeg har.

Foruden sine mange titler i single, har hun også vundet 31 Grand Slam titler i double. Og med alle titler i både single, double og mixed double kan hun snige sig op på 59 Grand Slam-titler, hvilket gør hende til en af de mest vindende tennisspiller i tennishistorien.

Læs mere om: