28. nov. 2016
Af Ulrik Ulriksen

TILLYKKE: René Holten Poulsen fylder 28 år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-69878.jpg
Foto: All Over Press
Han har vundet VM-, EM- og OL-medaljer, og så er han kæreste med supersvømmeren Pernille Blume. I dag fylder kajakkongen René Holten Poulsen 28 år, og han nyder sin private lykke og det gode vejr.

Danmarks og en af verdens bedste kajakroere fylder 28 år i dag. Navnet er René Holten Poulsen, og han står efterhånden noteret for tre guldmedaljer til verdensmesterskaberne, seks guld ved europamesterskaberne og en sølvmedalje ved OL. I 2015 erobrede han desuden titlen som "Årets Sportsnavn" i Danmark.

Selvfølgelig er det fint vejr i dag

René er en meget positiv herre, og han er også en type, der tror på sig selv. Det fine vejr på hans 28-årsdag er ikke en overraskelse.

LÆS MERE: Pernille Blume på slottet: - Man føler sig meget prinsesse-agtig

- Jamen, det er min fødselsdag i dag, så selvfølgelig ser vejret sådan her ud, skriver han på Facebook og viser os et billede af et naturskønt stykke Danmark, badet i morgensol.

Privat og professionel lykke

Professionelt går det ganske fint for Danmarks ukronede kajakkonge, der i øvrigt har et godt forhold til kronprins Frederik.

Også privat er der styr på sagerne. René er således heldig at danne par med supersvømmeren Pernille Blume, der var det helt store hit ved De Olympiske Lege i Rio de Janeiro i Brasilien, hvor det blev til guldmedalje i 50 meter fri. Desværre var René Holten Poulsen uheldig at være både småsyg og sidde fast i lidt søgræs under sin OL-finale i 1000 meter kajak. Det kostede vigtige sekunder, så medaljen glippede, og han måtte nøjes med en lidt skuffende sjetteplads.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Rene Holten Poulsen, Pernille Blume
Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET

René Holten Poulsen er klar til flere medaljer

Efter den olympiske finaleskuffelse blev René trøstet af både kronprins Frederik og selvfølgelig Pernille Blume, så han fandt hurtigt smilet frem igen.

Det virker i øvrigt som om, at René Holten Poulsen nu for alvor har fået gejsten tilbage. Der ligger derfor med stor sandsynlighed flere kajakmedaljer og venter på den i dag 28-årige Holten Poulsen i den nære fremtid.

Læs mere om: