4. feb. 2021
Af Majken Munk

VM-kometen Mathias Gidsel: Her er hemmeligheden bag hans succes

Mathias Gidsel
Mathias Gidsel
Foto: Ritzau Scanpix
Mathias Gidsel er kommet på alles læber, efter han til VM i Egypten imponerede. En særlig ting er årsagen til, at han nu har fået succes.

Før dette års verdensmesterskab var der formentlig ikke ret mange danskere, der troede, at de skulle høre så meget om VM-debutanten Mathias Gidsel.

Men han tog alle håndboldfans med storm allerede fra åbningskampen.

Det har ikke altid ligget i kortene for den 21-årige håndboldspiller, at han skulle blive verdensmester.

Mathias Gidsel var for klejn

Hvis Mathias Gidsel ser bare fem år tilbage, lå det ikke lige for, at han skulle være det næste store håndboldtalent i Danmark.

Da han var teenager rækkede hans evner ikke engang til førsteholdet, men da han alligevel blev udtaget til sin første landsholdssamling med ulandsholdet, blev han ramt af realiteterne.

Han var for klejn, derfor brugte han et år på at tage 12 kilo på i muskelmasse og pludselig kunne han bide skeer med førsteholdet.

Elsker at spille håndbold

Men det er ikke udelukkende træning, tekniske færdigheder og størrelse, der ifølge hans mor Helle Gidsel har gjort, at VM-kometen Mathias Gidsel har fået succes.

- Mathias elsker bare at spille håndbold. Så simpelt er det, tror jeg. Han nyder at være i en boble, hvor det handler om håndbold på og uden for banen. Han elsker at vinde landskampe - akkurat, som han elskede at vinde kampe med Skjern Håndbolds U12-hold, og at vinde U16-DM med GOG. Det er den samme Mathias. Vores "Mini". Han bliver ikke en anden af at blive verdensmester, har hun udtalt til Viborg Stifts Folkeblad.

Læs mere om, hvad familiens støtte har betyder for Mathias Gidsel i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag.

GALLERI: Håndbold VM 2019 kys og kram (Foto: Jesper Sunesen)

Læs mere om: