15. maj. 2023
Af Marianne Singer

To stolte sønner: Sådan blev Pamela Anderson fejret på mors dag

Pamela Anderson
Pamela Anderson.
Foto: Ritzau Scanpix
Superstjernen Pamela Anderson har delt rørende billeder fra mors dag, hvor hun blev forkælet af sine to voksne sønner med blomster og kærlighed.

Den tidligere Baywatch-stjerne og Playboymodel Pamela Anderson, 55, fik i den grad et comeback tidligere i år med Netflix-serien "Pamela, a love story", der igen gjorde hende utrolig populær.

Hjemme i privaten har hun dog hele tiden haft to store fans - sine to sønner fra ægteskabet med musikeren Tommy Lee.

Brandon Thomas Lee , 26, og Dylan Jagger Lee, 25, har altid støttet deres mor, som til gengæld også har givet sine sønner omsorg og en tryg opvækst.

Hvor meget de værdsætter deres mor kunne man søndag se på det opslag, som Pamela Anderson delte på sin Instagram med næsten tre millioner følgere.

På mors dag blev Pamela Anderson overrasket med dejlige blomster og søde ord fra sine voksne sønner.

"Peace, love, joy…
Bless all the Mothers in the world 🤍", skriver hun til de søde billeder.

"Happy Mother’s Day! So grateful for you and so proud of you ❤️", skriver Brandon i kommentarfeltet, mens også lillebror sender mor hjerte-emojier.

Læs mere om: