26. aug. 2015
Af Lene Skriver Bak
Bruce Willis får debut på Broadway
Bruce Willis i New York.
All Over Press
Bruce Willis er mest kendt for roller i store action-brag, men nu får den populære skuespiller sin debut på Broadway.
Vi kender Bruce Willis fra roller i hårdtslående og hæsblæsende film som ”Die Hard” og ”Armageddon”, men nu får den 60-årige skuespiller debut på teaterscenen i New Yorks berømte teaterdistrikt, Broadway, skriver Entertainment Weekly.
Bruce Willis har fået en rolle i sceneversionen af Stephen King-romanen ”Misery” og skal spille sammen med blandt andre Elizabeth Marvel, der lige nu er bedst kendt fra sin rolle i den populære Netflix-serie ”House of Cards”, som har danske Lars Mikkelsen på rollelisten.
Bruce Willis og resten af holdet har de første prøver med publikum på fra 22. oktober, og stykket får premiere den 15. november.