Fornem hæder til Maggie Smith

Maggie Smith

Maggie Smith

Foto: Mega

Stjernen fra Downton Abbey modtog endnu en stor pris i London - 55 år efter hun modtog den første gang.

Mandag, 25. november 2019 - af Niels Burgos

Der må efterhånden være fyldt godt op på trofæ-hylden - hvis hun har sådan én - hjemme hos 84-årige Maggie Smith.  Dame Margaret Natalie Smith, som er Maggies rigtige navn, modtog hovedprisen som bedste skuespiller ved den store Evening Standard Theatre Awards i London. Ikke for "Downton Abbey", men for det, som står den legendariske skuespillers hjerte allernærmest: En rolle på teatret. Mere præcist for sin rolle i stykket "A German Life", hvor hun spiller sekretæren for Hitlers propagandaminster, Joseph Goebbels.  Her er Maggie Smith stykkets  eneste medvirkende - og da prisen skulle overrækkes, blev Maggies rolle beskrevet som  "en triumf af en præstation". Særligt imponerende er det, at rollen er Maggies første efter en  12-års pause fra teateret - og endnu mere imponerende: Det er femte gang, hun modtager prisen. Første gang var i 1962 - for hele 55 år siden.

 

Maggie Smith i 1962 Foto: Mega

Maggie Smith i 1962

 

Maggie Smith-humor

Efter at have modtaget prisen sagde Maggie Smith, at hun var så begejstret for at være tilbage på teaterscenen igen - og da hun tænkte tilbage på sin første pris, 55 år tilbage, sagde hun med vanlig Maggie Smith-humor: 

- Det er bare så længe siden, at jeg fik en pris, lige da jeg var startet. Jeg fik den, fordi de ikke kunne komme i tanker om andre at give den til.

Nåja, og så kan Maggie jo også glæde sig over, at hun har været nomineret til en Oscar seks gange - og vundet to.

Maggie Smith Foto: Mega

Maggie Smith

Til den festlige aften var Dame Maggie Smith i et smart blazer-agtigt sæt i sort velour - rundet af med et smart scarf med en hvid stribe.

Giv BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Giv BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!