2. sep. 2023
Af Helle Skram de Fries

Lise Baastrup: Jeg havde aldrig troet, det kunne ske for mig

Lise Baastrup.
Lise Baastrup.
Foto: Martin Høien
Den 39-årige skuespiller havde slet ikke forestillet sig, at hun kunne få sin egen flise på Frederiksberg.

Det var glad, begejstret og samtidig ærligt overrasket prismodtager, da Teaterflisen på 26. gang blev afsløret fredag 1. september på Frederiksberg Allé.

- Jeg er meget berørt og beæret over at være i selskab med så fine navne, fortalte prismodtageren Lise Baastrup, der nu har sin egen flise på Danmarks ”Walk of fame”.

Her deler hun fortov med store navne som Bodil Udsen, Ghita Nørby, Preben Kristensen med mange flere.

Her er Lise Baastrup på restaurant "Promenaden" med Bodil Udsens foto på væggen.

Lise Baastrup.
Lise Baastrup.
Foto: Martin Høien

- Min svigermor Lisbet Dahl og min gode ven Silas Holst har også en flise, bemærkede den glade prismodtager.

Fantastisk anerkendelse

Teaterflisen, der er en granitflise med vinderens karikatur udformet med en bronzestøbt streg tegnet af Jens Hage, tildeles en scenekunstner og er folkets pris.

Det er nemlig danskerne, der stemmer og dermed afgør, hvem der skal have årets flise, samt de medfølgende 10.000 kroner.

- Derfor betyder denne pris ekstra meget for mig. Den beviser, at jeg rammer noget, folk kan lide, og at jeg favner bredt. Det er en fantastisk anerkendelse, lød det fra Lise Baastrup.

Lise Baastrup.
Lise Baastrup.
Foto: Martin Høien

- Jeg har boet på Frederiksberg i otte år, så jeg har jo gået og kigget på alle de her fliser. Men jeg havde aldrig troet, der her kunne ske for mig. At jeg skulle få en flise her.

Stolt familie

Lise Baastrup kunne forsikre, at hendes familie er stolt.

- Mine forældre er her i dag – de er kommet fra Silkeborg. Og svigermor, min mand og mine børn er her også.

Her er den lykkelige prismodtager med sin mand Jacob Dahl og sin mor, Birthe.

Lise Baastrup med sin mand Jacob Dahl og sin mor Birthe.
Lise Baastrup med sin mand Jacob Dahl og sin mor Birthe.
Foto: Martin Høien

- De er alle sammen stolte – måske undtagen mine børn. De er for små til at forstå det, mener Lise Bastrup, der sammen med sin mand Jacob Dahl har døtrene Laura på fire og Elin på syv måneder.

Lange klapsalver

I det strålende solskin var Frederiksberg Allé fyldt op med en masse glade borgere, der lyttede til dagens taler, hvor der blandt andre var tak til initiativtageren Johnny Gehlsen, mens de spændte ventede på at få vinderen afsløret.

Klapsalverne var høje og lange, da Lise Baastrups navn blev afsløret, og hun greb kosten for at fejre de blade, der dækkede for den flotte flise, væk.

Lise Baastrup.
Lise Baastrup.
Foto: Martin Høien

- Aj, hvor er den smuk, jublede prismodtageren.

Lise Baastrups Teaterflise.
Lise Baastrups Teaterflise.
Foto: Martin Høien

Hvorefter hun kvitterede for den fine pris med at synge Benny Andersens ”Svantes lykkelige dag” (Se hvilken morgenstund”.

Lise Baastrup.
Lise Baastrup.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: