7. dec. 2010
Af af Annelise Weimann
Silas Holst glæder sig til stor familie-jul
Silas Holst
Foto: Birger Storm
Vild med dans-finalisten ser frem til en juleaften sammen med hele familien.
- Jeg kan li' julen og glæder mig til juleaften. Jeg har fire søskende, og den 24. december bliver vi en masse mennesker, som jeg skal købe gaver til. Men det generer mig ikke, jeg kan faktisk godt li' at købe julegaver, sagde en glad Silas Holst, da han ankom til premiere på Eventyrteatrets "High Jul Musical" i Tivoli.
Silas kom dog uden kæresten, Johannes Nymark.
- Han ville gerne undgå alle fotograferne, forklarede Silas, der selv som barn spillede med i Eventyrteatret.
Sneen dalede ned over den gamle have, og det gav en fin stemning til musicalen, der leverede en times tempofyldt juleunderholdning til store og små.