17. jun. 2022
Af Majken Munk

Stor ærgrelse: Græsted Revyen aflyser alle forestillinger

René Richardt, Lars Løkke Rasmussen og Joh Batz til premieren på Græsted Revyen i 2018. 
René Richardt, Lars Løkke Rasmussen og Joh Batz til premieren på Græsted Revyen i 2018.
Foto: Martin Høien
Det er med stor ærgrelse, at Græsted Revyen må aflyse årets forestillinger, men en af skuespillerne er blevet syg.

Der var lagt i kakkelovnen til en humoristisk sommer i Græsted Revyen.

Sådan bliver det ikke alligevel, for årets forestilling ”Aldrig set før” er blevet aflyst.

Det oplyser René Richardt, der revyens direktør.

Ramt af sygdom

Hele revyen aflyses, fordi en af de medvirkende John Batz er blevet ramt af sygdom.

Det har ikke været muligt at finde en erstatning for John Batz, som har kunnet træde ind i Græsted Revyen med så kort varsel.

Dermed er den svære beslutning om at aflyse hele revyen blevet taget.

Ubeskriveligt trist

Selv om det er på en trist baggrund, at de må aflyse, sender de varme tanker til John Batz.

”Det er ubeskriveligt trist at stå så tæt på en premiere med tekster, sange og skøre indslag til en god revy og se det hele falde fra hinanden. Det er dog endnu mere trist at se en kollega og ven blive ramt af sygdom, og vi ønsker kun at John hurtigst muligt bliver rask og kan vende tilbage med fornyet energi,” skriver Rene Richardt på Græsted Revyens hjemmeside.

Nu hvor revyen ikke sættes op, arbejder de på at lave en række andre shows, foredrag og koncerter, som kan fylde Græsted Kros kalender.

Læs mere om: