Stor forvandling: Karina Frimodts datter fra første til sidste skoledag
Alle forældre kender det. Ungerne bliver større og ”pludselig” kommer den store dag, hvor de starter i skole.
Og lige så pludselig kommer den lige så store dag, hvor folkeskolen er slut, og ”børnene” har sidste skoledag.
Sådan er det også for ”Vild med dans”-stjernen Karina Frimodt.
Her er hun på den røde løber med datteren Mathilde.
Stolt mor
I et opslag på Instagram deler hun fotos fra datteren Mathildes første og sidste skoledag.
Her roser hun sin datter for stadig at være den dejligste pige og fortæller, hvor stolt hun er over, hvor sød og god en pige, datteren er.
Du kan se de fine fotos her.
Travlt med musical
Selv har Karina Frimodt travlt med prøver på rollen som Penny i ”Dirty Dancing – the Musical”.
En rolle, der gav hende teaterdebut for otte år siden.
Musicalen, der har Karina Frimodts nære ven Silas Holst i rollen som Johnny Castle, får premiere i Scandic Falkoner den 29. juni.
Men inden da er den populære musical på turné og kan opleves i Holstebro og Vejle.