14. apr. 2020
Af Helle Skram de Fries

Tommy Kenter tilbage i sin afskedsforestilling

Tommy Kenter.
Tommy Kenter.
Foto: Dan Mariegaard
Skuespiller Tommy Kenter vender tilbage i sin succesforestilling Spillemand på en Tagryg.
Da Tommy Kenter hele efteråret 2019 spillede hovedrollen i ”Spillemand på en Tagryg” på Det Ny Teater, skulle det egentlig være hans sidste store teaterrolle.
I et stort interview i BILLED-BLADET fortalte han, at de store teaterroller var blevet for fysisk krævende. Mere en 75.000 nåede at se Tommy Kenter som den fattige mælkemand Teyve og Ann-Mari Max Hansen som hans kone Golde.

Ny chance

De, der ikke nåede at se den anmelderroste musical, kan nu ånde lettede op. 10. januar 2021 genopsættes ”Spillemand på en Tagryg” nemlig på Det Ny Teater – og igen med Tommy Kenter og Ann-Mari Max Hansen.
https://imgix.billedbladet.dk/spillemand_pa_en_tagryg_bb_28_d4l1621aaa.jpg
Foto: Søren Juul Lamberth
Uden tvivl en dejlig fødselsdagsgave til Tommy Kenter, der onsdag 15. april runder 70 år.

Rund fødselsdag

En rund fødselsdag der jo ikke rigtig kan fejres stort i denne cononatid. Men fødselaren kan så glæde sig over, at han igen skal spille sit livs rolle, som han fik så meget ros for. Med på rollelisten er igen Holger Juul Hansens barnebarn Lærke Belle Juul Hansen.
https://imgix.billedbladet.dk/spillemand_paa_en_tagryg_tsl_20190926_0191aaa_0.jpg
Foto: Thomas Laursen
Hun spiller den ene af ægteparret Teyve og Goldes tre giftefærdige døtre. De vil gerne selv bestemme, hvem deres kommende ægtemænd skal være.

En balancegang

Teyve vil gerne både føje sine døtre og følge traditionerne. Derfor må han balancere som en Spillemand på en tagryg.

Læs mere om: