8. nov. 2020
Af Malan Joensen

Bagedyst-fans i oprør: Det er ikke fair!

"Den store bagedyst" i Storbritannien. Her er billede fra 2016-sæsonen.
"Den store bagedyst" i Storbritannien. Her er billede fra 2016-sæsonen.
Arkivfoto: MEGA
Kombinationen af varmt sommervejr og en opgave med at lave islagkage kan give udfordringer.

Ligesom "Den store bagedyst" er et hit i Danmark, er den britiske udgave med titlen "The Great British Bake Off" også noget, der kan samle folk foran tv-skærmene.

Og samtidig få folk op af stolene i vrede, viser det sig.

Ifølge Hello Magazine har den seneste udsendelse, der blev vist i denne uge, fået nogle af de britiske fans af bagedysten helt op i det røde felt.

Det synes simpelthen ikke, det er fair, at konkurrencen om at lave den bedste islagkage kolliderer med årets varmeste dag.

Og der var da også en del af deltagerne, der måtte vente i spænding på, om deres iscremer mon blev kolde nok og formåede at holde formen i den intense dyst.

"Er det bare mig, eller sker det her hvert år? Den varmeste dag i året er den dag, de skal lave is" og "Hallo Bagedyst, kan I ikke PLEASE stoppe med at lave islagkage som en udfordring på årets varmeste dag, det er mere end stressende og MEGET UNFAIR" var bare nogle af reaktionerne på Twitter fra fans af programmet, mens andre jokede med, om Channel 4, der viser Bagedyst-programmerne i Storbritannien, mon har taget langtidsprognoserne i brug for at ramme årets varmeste dag.

Hvordan produktionsholdet bag det populære program forholder sig til kritikken, melder historien indtil videre ikke noget om.

Læs mere om: