23. feb. 2023
Af Karina Didriksen

Bjerglægens Lilli: Deler romantiske billeder med sin ægtemand

Lilli og Martin Gruber i "Bjerglægen".
Lilli og Martin Gruber i "Bjerglægen".
Foto: TV 2
Skuespilleren Ronja Forcher, som spiller Lilli Gruber i ”Bjerglægen”, er lykkeligt gift i virkeligheden.

26-årige Ronja Forcher har siden 2008 spillet Martin Grubers datter, Lilli, i tv-serien ”Bjerglægen”.

Hun er vokset op med rollen, og sideløbende har hun fundet den store kærlighed i det virkelige liv.

Sidste sommer blev hun gift med sin kæreste, den tyske skuespiller Felix Briegel, i Tyrol.

Parret havde været kærester siden 2017 og blev forlovet i 2020.

Den bedste beslutning

Ronja Forcher kunne ikke være mere lykkelig. Det fremgår af billeder på hendes Instagram-profil.

”Bjerglægen”-stjernen lagde et opslag på Instagram på Valentinsdag den 14. februar, hvor hun delte en række romantiske billeder med sin ægtemand. Billederne kan ses ved at klikke her.

Til billederne skrev skuespilleren, at Felix hver dag viser hende, hvad ægte kærlighed er, og hvor sjovt man kan have det sammen.

Ronja Forcher understreger også, at det var den bedste beslutning i hendes liv at gifte sig med Felix, og at hun håber, de får mange gode år sammen i fremtiden.

Den østrigsfødte skuespiller kan opleves som Lilli i sæsonafslutningen på ”Bjerglægen”, der sendes kl. 20.15 på ZDF torsdag den 23. februar.

Skuespillerne i sæson 16 af "Bjerglægen". 
Skuespillerne i sæson 16 af "Bjerglægen".
Foto: Erika Hauri/ZDF

Læs mere om: