Torsdag, 12. januar 2023 - af Karina Didriksen

Bjerglægens Lilli overrasker: Er berømt for en helt anden karriere i Tyskland

Ronja Forcher.
Ronja Forcher.
Foto: Ritzau/Scanpix
Skuespilleren Ronja Forcher er kendt som Lilli Gruber i ”Bjerglægen”, men hun har også en anden karriere, som hun elsker at bruge tid på.

Siden 2008 har Ronja Forcher spillet rollen som Martin Grubers datter Lilli i den tyske tv-serie ”Bjerglægen”.

Hun har vundet seernes hjerter som den charmerende pige med det mørke hår og de store blå øjne.

Foto: TV 2

26-årige Ronja Forcher har spillet skuespil, siden hun var barn, men hun har også en helt anden karriere, som betyder meget for hende – og som hun er berømt for i Tyskland.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den østrigsfødte ”Bjerglægen”-stjerne er nemlig også sangerinde, nærmere bestemt schlagersangerinde.

Drømmen gik i opfyldelse

Ronja Forcher udgav sit første album i juli 2022 med titlen ”Meine Reise”.

På hendes hjemmeside skriver hun, at det var en stor drøm, der gik i opfyldelse for hende.

I 2021 udkom Ronja Forcher med sin debutsingle ”Danke”. Den dedikerede hun til sine mange loyale fans.

Det nye album indeholder 14 sange. En af dem hedder ”Buch mit vielen Seiten”, og den er dedikeret til hendes elskede bedstemor Heidi.

Ronja Forchers musikvideo til sangen ”Buch mit vielen Seiten” kan ses ved at klikke her.

Hun har også optrådt i et schlager-show med sangen ”In meiner Welt”. Videoen kan ses ved at klikke her.

Foto: Ritzau/Scanpix

Privat er Ronja Forcher gift med skuespilleren Felix Briegel. De blev gift i august 2022 i Tyrol.

Den nye sæson af ”Bjerglægen” sendes hver torsdag kl. 20.00 på den tyske kanal ZDF.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden