27. dec. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Bridgerton vender tilbage i 2024: Få et smugkig på sæson 3

Bridgerton
Netflix giver et nyt smugkig på sæson 3 af ”Bridgerton”.

Tidligere i december kunne Netflix løfte sløret for, hvornår den nye sæson af ”Bridgerton” får premiere.

Første del af sæson 3 rammer Netflix den 16. maj 2024, mens anden del kan ses fra den 13. juni.

Det betyder, at man skal væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Heldigvis har Netflix givet et lille smugkig på de nye afsnit.

Tilbage i juni delte streamingtjenesten fire nye billeder fra den kommende sæson, og nu har de igen været i gavehumør.

Der er nemlig igen kommet fire nye billeder, der løfter sløret for, hvad vi kan forvente af det næste kapitel i ”Bridgerton”-fortællingen, der denne gang fokuserer på Penelope Featheringtons romance med Colin Bridgerton.

Se alle de nye billeder fra sæson 3 af ”Bridgerton” i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: