21. jun. 2023
Af Karina Didriksen

Dallas-stjernen Patrick Duffy til fest med kæresten: Sådan ser han ud nu

Patrick Duffy.
Patrick Duffy.
Foto: MEGA
Skuespilleren Patrick Duffy, der blev kendt som Bobby Ewing i tv-serien ”Dallas”, havde sin kæreste med til tv-festivalen i Monte Carlo.

Det vrimlede med internationale stjerner til årets tv-festival i Monte Carlo, og blandt de kendte ansigter var en vaskeægte ”Dallas”-stjerne.

Den amerikanske skuespiller Patrick Duffy dukkede nemlig op på den røde løber.

Patrick Duffy blev berømt, da han i 1978 landede rollen som Bobby Ewing i tv-serien ”Dallas”.

Patrick Duffy som Bobby Ewing i 1980. 
Patrick Duffy som Bobby Ewing i 1980.
Foto: MEGA

Patrick Duffy er i dag blevet en ældre mand på 74 år, og hans mørke hår er for længst blevet gråt.

Han så ud til at være i strålende humør, da han poserede for fotograferne i Monte Carlo.

Men Patrick Duffy kunne også glæde sig over, at han havde en dejlig kvinde ved sin side. Han fulgtes nemlig med sin kæreste, skuespilleren Linda Purl.

Patrick Duffy og kæresten Linda Purl. 
Patrick Duffy og kæresten Linda Purl.
Foto: Ritzau Scanpix

Patrick Duffy og hans 67-årige kæreste, Linda Purl, der er kendt fra tv-serien ”Happy Days”, var gæster til Golden Nymph-prisuddelingen.

Parret holdt i hånd på den røde løber og så flotte ud i en pink kjole og et sort jakkesæt.

Patrick Duffy og kæresten Linda Purl i juni 2023. 
Patrick Duffy og kæresten Linda Purl i juni 2023.
Foto: Ritzau Scanpix

Mistede sin hustru

”Dallas”-stjernen fandt kærligheden med Linda Purl under coronakrisen, og de har holdt sammen lige siden.

Det er seks år siden, at Patrick Duffy blev ramt af en stor sorg, da han i 2017 mistede sin hustru, den tidligere balletdanser Carlyn Rosser. Hun døde af kræft, 78 år gammel.

Parret havde været gift i 43 år og har sammen to voksne sønner, Padraic og Connor, født i 1974 og 1980.

Hans nye kæreste, Linda Purl, har været gift fire gange og blev senest skilt i 2011.

Læs mere om: