Disse kvindelige TV-stjerner tjener mest
At deltage i reality-TV eller at være kvinde af latinamerikansk afstamning synes at være den rene guldgrube lige nu i USA. I hvert fald er det nogle af lighedstegnene mellem de bedst tjenende amerikanske TV-skuespillerinder lige nu.
Det er finansmagasinet Forbes, der har set nærmere på, hvilke kvindelige tv-skuespillere der har tjent mest det forgangne år. Indkomsterne dækker over alle deres aktiviteter og ikke kun det, de har tjent på deres TV-fremtrædener.
Nr. 1. Svimlende 19 millioner dollars har smukke Sofia Vergara fra den amerikanske komedieserie Modern Family skrabet sammen det sidste år. Serien er produceret af ABC Network og kører på sin tredje sæson i USA. På TV2 kan du snart følge med i anden sæson af serien.
Nr. 2. 18 millioner dollars har den allestedsnærværende Kim Kardashian tjent det forgangne år. En stor del af pengene 'tjente' hun på imidlertid på sit 72 dage lange ægteskab med basketballspilleren Chris Humphreys.
Nr. 3. 15 millioner dollars har den bedst betalte Desperate Housewife, Eva Longoria, fået på kontoen. Eva Longoria er desuden ansigt for L'Oreal og Pepsi Max og lancerer snart sit eget realityshow.
Nr. 4. 12 millioner dollars har Bethenny Frankel tjent på bl.a. hendes realityshow på Bravo-TV, samt sit talkshow. Herhjemme kender vi hende fra The Real Housewives of New York City, som blev vist på TV2.
Nr. 5. 11 millioner dollars har Kloeh Kardashian tjent, bl.a. som et resultat af spin-off showet Kloeh and Lamar. Ud over tv-showet har hun også tjent penge på en sin egen duftserie.