Dollars fejrer 35-års jubilæum

Stjerne-holdet bag TV-serien "Dollars" har igennem en årrække leveret drama til de danske TV-seere, og den populære serie har nu netop rundet 35-års jubilæum.

Stjerne-holdet bag TV-serien "Dollars" har igennem en årrække leveret drama til de danske TV-seere, og den populære serie har nu netop rundet 35-års jubilæum.

Foto: AOP
Den amerikanske TV-serie ”Dollars” blev sendt første gang 12. januar 1981, og dermed har den populære sæbeopera rundet 35-års jubilæum.
Serien med den amerikanske titel ”Dynasty” blev sendt første gang 12. januar 1981, og dermed er det nu 35 år siden, at det første afsnit blev sendt på amerikansk TV.
 
TV-serien ”Dollars” indeholder alt, hvad et rigtigt drama skal indeholde: Penge, magt og intriger med den stenrige Carrington-familie som omdrejningspunkt.
 
Det er nok de færreste danske TV-seere, der glemmer en bidende ond Joan Collins i rollen som Alexis og hendes evige strid med eksmanden Blake i skikkelse af John Forsythe.
 
 

Holdet blev genforenet

John Forsythe døde i 2010 i en alder af 92 år, mens 82-årige Joan Collins stadig er aktiv i sin karriere.
 
Linda Evans, der spillede Blake Carringtons nye kærlighed Crystle, er 73 år, og hun blev i 2006 genforenet med holdet bag TV-serien.
 
Det skete i TV-udsendelsen ”Dynasty Reunion: Catfights & Caviar” i selskab med de to øvrige hovedroller.
 

"Dollars" er blevet genudsendt

”Dollars” blev senere sendt på DR om søndagen for første gang i perioden 1982-1989 og er flere gange blevet genudsendt på dansk TV.
 
TV-serien er produceret af den nu afdøde TV-serie-konge Aaron Spelling, der også stod bag ”Beverly Hills 90210”, ”Melrose Place” og ”Heksene fra Warren Manor”.
 
”Dollars” blev den amerikanske TV-kanal ABC’s modsvar på konkurrenten CBS’ store succes med TV-serien ”Dallas”.
 
Begge serier har været store seer-succes på dansk TV af flere omgange.
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden