27. mar. 2015
Af dkeditorial

Downton Abbey stopper efter 6. sæson

Maggie Smith i "Downton Abbey".
Maggie Smith i "Downton Abbey".
Foto: AOP
Der kommer et tidspunkt, hvor enhver TV-serie må slutte, siger producer på Downton Abbey.

Siden 2010 har den engelske TV-serie Downton Abbey begejstret hundredtusinder af fans, ikke mindst i Danmark.

Men snart er det slut, for seriens producer bekræfter nu over for BBC, at serien stopper efter sæson 6.

- Der kommer et tidspunkt, hvor enhver TV-serie på slutte, og Downton er ingen undtagelse, siger Gareth Neame til BBC.

Lige nu kører sæson 5 henover skærmene i de danske hjem, og i England er man i gang med optagelserne af det, der altså bliver den sidste sæson.

LÆS OGSÅ: Hertuginde Catherine besøgte settet på Downton Abbey

En fantastisk rejse med Downton Abbey

- Downton-rejsen har været fantastisk for alle, der var med ombord. Hvorfor serien er blevet så populær på tværs af nationaliteter, alder og type kan jeg ikke forklare, siger Gareth Naeme.

I forbindelserne med nogle af de sidste optagelser var hertuginde Catherine på besøg på settet. Hun og gemalen, prins William, er store fans af serien, der altså snart får en ende.

- Vi kan garantere en finale fuld af den sædvanlige drama og intriger, siger Gareth Neame.

Læs mere om: