Enkegrevinden fra Dowton Abbey gengivet som kage

I starten af januar fik den femte sæson af succes-serien "Downton Abbey" premiere i USA, og Georgia Public Broadcasting var i den anledning vært for et arrangement, hvor man havde sørget for en helt særlig "Downton Abbey"-kage.
Det skriver flere amerikanske medier, deriblandt Today.com.
Kagen var formet som en buste, der forestillede enkegrevinden Violet Grantham, der i TV-serien spilles af Maggie Smith.
Kagen bestod af vanillebunde vædet med Earl Grey-te og smørcreme, og det tog den lokale kagekunstner Karen Portaleo 18 timer at kreere mesterværket.