20. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Han spillede Ben Jones i Kriminalkommissær Barnaby: Sådan ser Jason Hughes ud i dag

John Nettles og Jason Hughes i rollerne som Tom Barnaby og Ben Jones i "Kriminalkommissær Barnaby"
John Nettles og Jason Hughes i rollerne som Tom Barnaby og Ben Jones i "Kriminalkommissær Barnaby"
Foto: DR
I 7 år spillede Jason Hughes kriminalkommissærens unge makker. Her er han i dag.

– Jeg dukkede op i uniform, og kriminalassistenten var sygemeldt. Og det var det. Så var han væk, og jeg var med.

Sådan fortæller skuespiller Jason Hughes i “Kriminalkommissær Barnaby – 25 år med maleriske mord” om sin entre i den populære krimiserie.

Det blev det første møde mellem kriminalkommissær Tom Barnaby og den unge Ben Jones, der overtog efter den tidligere assistent Dan Scott.

Samtidig blev det startskuddet til et stærkt makkerskab – ikke kun mellem Barnaby og Jones, men også mellem skuespillerne John Nettles og Jason Hughes.

Jason Hughes medvirkede i ”Kriminalkommissær Barnaby – 25 år med maleriske mord”, der blev sendt på DR i anledningen af seriens jubilæum.
Jason Hughes medvirkede i ”Kriminalkommissær Barnaby – 25 år med maleriske mord”, der blev sendt på DR i anledningen af seriens jubilæum.
Foto: DR

Makkerskabet varede, indtil hovedrolleindehaveren John Nettles forlod den populære serie i 2011 efter 14 år som den ikoniske kriminalkommissær.

Jason Hughes valgte dog et blive på serien, som kørte videre med skuespiller Neil Dudgeon som John Barnaby.

Et par år senere valgte Jason Hughes dog at forlade serien. Det blev et vemodigt farvel til en serie og et tv-hold, som havde været hans liv i 7 år. Men i beslutningen lå også et ønske om at prøve kræfter med andre roller.

Siden har man kunne opleve den 51-årige skuespiller i blandt andet ”Marcella” og ”Death in Paradise” – ligesom han for en kort stund vendte tilbage til Midsomer-universet, da han havde en gæsteoptræden i sæson 19.

Senest kunne man opleve Jason Hughes i dokumentaren ”Kriminalkommissær Barnaby – 25 år med maleriske mord”, der blev sendt på DR i anledningen af seriens jubilæum.

Læs mere om: