20. jul. 2022
Af Helle Skram de Fries

Maria fra Fede Forhold fik et chok: Vægten er gået op!

Maria Schøder og Søren Larsen.
Maria Schøder og Søren Larsen.
Foto: Privat
Ægteparret Maria og Søren fra DR-serien får sig begge en overraskelse, da de skal på vægten i program tre.

Den 42-årige socialrådgiver Maria Schrøder fik sig en noget ubehagelig overraskelse, da hun skulle på vægten hos kostekspert Daniel Knapp.

Det afsløredes i program tre af sæson 4 i tv-serien ”Fede Forhold”, der blev sendt onsdag 20. juli.

Efter en uge, hvor hun til punkt og prikke havde gjort alt det, hun havde fået besked på, var Maria sikker på, at hun havde tabet sig.

Kæmpe skuffelse

Derfor var det noget af et chok, da vægten viste, hun havde taget på.

Godt nok kun et enkelt kilo, men når forventningen var et vægttab, var det en kæmpe skuffelse.

Vægten sagde 76 kilo – et samlet vægttab på 7,7 kilo, men en vægtforøgelse på et kilo siden ugen før.

- Øv, det er træls, konstaterer Maria i programmet.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0663475_1_1.jpg
Foto: Sanne Holmgaard Christophersen/DR

Imponerende vægttab

Til gengæld fik hendes mand, den 46-årige jord- og betonarbejder, Søren Larsen sig en behagelig overraskelse.

Han kan nemlig juble over et imponerende vægttab.

Hele 21 kilo er forsvundet, så Søren nu vejer 110 kilo.

Så samlet er ægteparret fra Aabybro blevet 28,7 kilo mindre.

Uretfærdigt

Maria er stolt af sin Søren, selv om hun ærgrer sig over det irriterende ekstra kilo, der har sneget sig ind på hende.

- Jeg synes også, det er pisse uretfærdigt. Din vægt, den går bare én vej, og det er nedad, siger hun til Søren.

- Det er fordi, jeg vil det her! Lyder det drillende fra Søren.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0670780_1.jpg
Foto: Sanne Holmgaard Christophersen/DR

Maria vil det selvfølgelig også.

Helbredet i fare

Både hun og Søren er ekstra motiveret af det indledende lægetjek.

Her fik de begge konstateret, at det helbredsmæssigt er nødvendigt, at de taber sig.

Især Søren havde alarmerende tal, der gjorde ham forskrækket – og besluttet på, at det skulle der gøres noget ved.

Læge Pia Norup kunne kun akkurat få målebåndet rundt om ham.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0663476.jpg
Foto: Sanne Holmgaard Christophersen/ STV

Nu er både Søren og Maria godt igang med at gøre noget ved det.

Gode rollemodeller

- Vi vil også gerne være gode rollemodeller for vores børn, fortæller Maria Schrøder til BILLED-BLADET.

Maria har en datter på 15 fra et tidligere forhold, Søren har to voksne børn på 27 og 26.

Sammen har ægteparret Alma på 10.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0670779.jpg
Foto: Sanne Holmgaard Christophersen/DR

Læs mere om: