22. dec. 2015
Af Lisbeth Grube

VIDEO: Downton Abbey på sjov jagt efter julemanden

Downton Abbey
Foto: ITV
Skuespillerne fra "Downton Abbey" optræder med juleløjer i den gode sags tjeneste.

Mens vi venter på den afsluttende finale i hitserien ”Downton Abbey”, fyrer både herskab og tjenestefolk op under julestemningen i en særlig julesketch.

Det sker til fordel for TV-stationen ITV’s velgørenhedsprojekt Text Santa, der hjælper nødstedte familier på denne tid af året.

I juleshowet går jagten ind på den perfekte julemand til ”Downton Abbey” – og udvælgelsen finder sted i en fornøjelig udgave af det britiske svar på ”Danmark har talent”.

LÆS MERE: Hertuginde Catherine mødte holdet bag Downton Abbey

Store stjerner i kø

Selveste lord Grantham, lady Edith og Isobel Crawley har fået tjansen som de tre nådesløse dommere, der har til opgave at håndplukke årets julemand blandt en række store stjerner. Og netop som trekløveret er ved at give op, dukker mr. Carson op …

Siden Text Santa blev lanceret for fire år siden, har projektet indbragt mere end 21 millioner pund til familier i Storbritannien og i 20 andre lande.

Læs mere om: