18. nov. 2022
Af Christinna Braun

Efter 17 år: Ellen Pompeo stopper i Greys Hvide Verden

Ellen Pompeo. 
Ellen Pompeo.
Foto: Ritzau Scanpix
Hovedpersonen i den amerikanske successerie ”Greys Hvide Verden”, Ellen Pompeo, forlader serien efter 17 år.

I 19 sæsoner har seerne kunne følge Meredith Grey og hendes liv som først kirurgisk praktikant og senere læge på Seattle Grace Hospital (Hospitalet skifter navn flere gange i serien).

Men nu er det slut.

Den 53-årige Ellen Pompeo, som spiller Meredith Grey, har besluttet sig for at forlade serien.

På sin Instagramprofil har Ellen Pompeo takket de mange fans af ”Greys Hvide Verden”.

- Jeg er for evigt taknemmelig og ydmyg over den kærlighed og støtte, I har vist mig, Meredith Grey og serien i 19 sæsoner! Intet af det har været muligt uden de bedste fans i verden. I har alle været på med rejsen og gjort denne rejse så sjovt og ikonisk. Jeg elsker jer helt vildt og værdsætter jer meget. Det er ikke jeres første tur i denne rutsjebane… I ved, at ”the show must go on”, og jeg kommer helt sikkert tilbage på besøg. Masser af kærlighed og taknemmelighed, kys og kram E, skriver Ellen Pompeo på Instagram.

Ifølge BT har Ellen Pompeo tidligere udtalt, at hun gerne vil afsøge andre projekter uden for ”Greys Hvide Verden”.

Ellen Pompeo er mor til tre, Sienna May, Stella Luna og Eli Christopher, og hun deler ofte billeder af børnene på sin Instagramprofil, som kan ses ved at klikke her.

Ellen Pompeo i rollen som Meredith Grey i seriens spæde start. 
Ellen Pompeo i rollen som Meredith Grey i seriens spæde start.
Foto: MEGA

Læs mere om: