31. jan. 2023 (Opd. 29. apr. 2023)
Af Luise Marie Bekker

Fru Hyacinth fra Fint Skal Det Være dukkede op: Sådan ser den 94-årige skuespiller ud i dag

Patricia Routledge spillede fru Hyacinth Bucket i "Fint skal det være".
Patricia Routledge spillede fru Hyacinth Bucket i "Fint skal det være".
Foto: Mega
Patricia Routledge, der spillede Hyacinth Bucket i "Fint skal det være", viser sig ellers sjældent offentligt.

Det er 28 år siden, Patricia Routledge spillede den ikoniske Hyacinth Bucket i "Fint skal det være" med den originale titel "Keeping up Apperances".

De færreste har dog glemt husmoderen, der snobbede opefter og tog telefonen præsenterende sig som "Fru Bouquet".

I dag er Patricia Routledge 94 år, og det er sjældent, hun viser sig offentligt.

Hun lever et stille liv i Chichester i England – hun blev aldrig gift og fik aldrig børn.

I stedet dedikerede hun sig til skuespillet.

For nylig dukkede hun op i BBC-dokumentaren "Keeping Up Appearances: 30 Years of Laughs".

Det skriver The Courier Mail.

På webavisen kan man se, hvordan hun ser ud i dag.

Dronningens favorit

I dokumentaren fortæller Patricia Routledge, at "Fint skal det være" havde fornemme fans:

– Vi var en af dronningemoderens favoritserier, hvilket var dejligt, og dronningen nød også serien. Hyacinth ville i dén grad have været smigret, og hvorfor ikke …

Og faktisk blev skuespillerinden gjort til "Dame" i 2017 af den nu afdøde dronning Elizabeth.

Patricia Routledge medvirkede kun i få ting efter "Fint skal det være".

Læs mere om: