Tirsdag, 31. januar 2023 — af Luise Marie Bekker

Fru Hyacinth fra Fint Skal Det Være dukkede op: Sådan ser den 93-årige skuespiller ud i dag

Patricia Routledge spillede fru Hyacinth Bucket i "Fint skal det være".
Patricia Routledge spillede fru Hyacinth Bucket i "Fint skal det være".
Foto: Mega
Patricia Routledge, der spillede Hyacinth Bucket i "Fint skal det være", viser sig ellers sjældent offentligt.

Det er 28 år siden, Patricia Routledge spillede den ikoniske Hyacinth Bucket i "Fint skal det være" med den originale titel "Keeping up Apperances".

De færreste har dog glemt husmoderen, der snobbede opefter og tog telefonen præsenterende sig som "Fru Bouquet".

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I dag er Patricia Routledge 93 år, og det er sjældent, hun viser sig offentligt.

Hun lever et stille liv i Chichester i England – hun blev aldrig gift og fik aldrig børn.

I stedet dedikerede hun sig til skuespillet.

For nylig dukkede hun op i BBC-dokumentaren "Keeping Up Appearances: 30 Years of Laughs".

Det skriver The Courier Mail.

På webavisen kan man se, hvordan hun ser ud i dag.

Dronningens favorit

I dokumentaren fortæller Patricia Routledge, at "Fint skal det være" havde fornemme fans:

– Vi var en af dronningemoderens favoritserier, hvilket var dejligt, og dronningen nød også serien. Hyacinth ville i dén grad have været smigret, og hvorfor ikke …

Og faktisk blev skuespillerinden gjort til "Dame" i 2017 af den nu afdøde dronning Elizabeth.

Patricia Routledge medvirkede kun i få ting efter "Fint skal det være".

 

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden