Annonce
28. okt. 2025
Af Malan Joensen

Halløj på Badehotellet-stjernen Prunella Scales er død: Så serien til det allersidste

Prunella Scales (t.h.) var kendt som Sybil i den ikoniske komedieserie "Halløj på badehotellet", der kørte på tv fra 1975-1979.
Prunella Scales (t.h.) var kendt som Sybil i den ikoniske komedieserie "Halløj på badehotellet", der kørte på tv fra 1975-1979.
Fotomontage: MEGA
Annonce
Prunella Scales spillede rollen som Basil Fawltys hustru Sybil i kultserien "Fawlty Towers" fra 1970'erne.

Halløj på badehotellet-stjernen Prunella Scales er død, 93 år gammel.

Det meddeler familien i en pressemeddelelse, skriver flere medier, deriblandt Hello.

BILLED-BLADET i julegave

Den kendte skuespiller sov stille ind i sit hjem i London mandag 27. oktober.

Prunella Scales var kendt som Sybil i den ikoniske komedieserie "Halløj på badehotellet", der kørte på tv fra 1975-1979.

I serien har Sybil en hård tid med at holde styr på den uforudsigelige og koleriske ægtemand Basil Fawlty, spillet af John Cleese, og her kunne Prunella Scales sætte latteren igang med bare et enkelt "Sybil"-blik på medspillerne.

Meget glad for rollen

Modsat mange andre skuespillere, der oplever, at deres massive kendisfaktor hovedsageligt baserer sig på én rolle, var det ifølge BBC ikke noget, Prunella Scales var ked af. Snarere tværtimod.

Annonce

Ifølge BBC udtrykte hun altid stor glæde over at have været en del af "Halløj på badehotellet"-universet.

"Det var et hårdt job, men jeg er stadig stolt over det", har Prunella Scales fortalt.

Hun mente endvidere, at den store tv-succes også var med til at få flere til at gå i teatret, hvis de kendte navnene på plakaten fra tv.

(artiklen fortsætter under faktaboks og billeder)

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-28/MEGAETCDFATOEC002_178167_FB_.jpg
Connie Booth, John Cleese, Prunella Scales og Andrew Sachs (nederst) var stjernerne i "Halløj på badehotellet" fra 1970'erne.
Foto: MEGA
Prunella Scales, John Cleese, Connie Booth og Andrew Sachs i maj 2009 i forbindelse med en dokumentar om "Halløj på Badehotellet".
Prunella Scales, John Cleese, Connie Booth og Andrew Sachs i maj 2009 i forbindelse med en dokumentar om "Halløj på Badehotellet".
Foto: Leon Neal/AFP/Ritzau Scanpix
GREAT CANAL JOURNEYS, (from left): Prunella Scales, Timothy West (aka Tim West), 2014. photo: ©Channel 4 / Courtesy: Everett Collection (Mega Agency TagID: MEGAETCDGRCAEC001_149813.jpg) [Photo via Mega Agency]
Prunella Scales og Timothy West i dokumentarserien "Great Canal Journeys" fra 2014.
Foto: MEGA

Fakta

"Halløj på Badehotellet"

TV-serien kørte fra 1975-1979, men består faktisk kun af 12 episoder.

Den blev skabt af John Cleese og hans daværende hustru Connie Booth. De spiller hhv. Basil Fawlty og Polly Sherman i serien.

Ifølge IMDB vandt serien flere priser, heriblandt vandt John Cleese en BAFTA for sin Basil Fawlty-præstation i 1980.

 

Efter "Halløj på Badehotellet" fulgte flere roller på de skrå brædder, film og på tv, og på Prunella Scales' ældre dage lavede hun dokumentarserien "Great Canal Journeys" med ægtemanden Timothy West.

Annonce

Den blev sendt på britiske Channel 4 i 2014 og udforskede vandveje i Storbritannien, Egypten, Indien og Cambodja.

I serien fortalte Prunella, at hendes korttidshukommelse var begyndt at svigte, og samme år kunne Timothy West bekræfte, at hun desværre var ramt af demens.

Så serien dagen før hun døde

Prunella Scales mistede Timothy West i november sidste år efter 61 års ægteskab, og hun efterlader sig sønnerne Samuel og Joseph, en steddatter, syv børnebørn og fire oldebørn.

Annonce

"Vi vil gerne takke alle dem, der gav Pru sådan en vidunderlig pleje mod slutningen af hendes liv: Hendes sidste dage var komfortable og omgivet af kærlighed," skriver familien ifølge Hello i en officiel meddelelse.

De tilføjer endvidere, at Prunella Scales så "Halløj på Badehotellet" så sent som dagen før, hun døde.

Mere om: