5. mar. 2021
Af Malan Joensen

Herskab og tjenestefolk-stjerne død

Nicola Pagett blev 75 år.

Skuespilleren Nicola Pagett fra tv-serien "Upstairs, Downstairs", som herhjemme kendes som "Herskab og tjenestefolk" er død den 3. marts, 75 år gammel.

Det skriver flere britiske medier deriblandt avisen Daily Express.

Nicola Pagett spillede Elizabeth Kirbridge, senere Elizabeth Bellamy, og medvirkede ifølge imdb.com i 13 afsnit af "Herskab og tjenestefolk" fra 1971-1973, inden hun selv forlod tv-serien, fordi hun frygtede, at hun som skuespiller kun ville blive associeret med den rolle.

Senere spillede hun også hovedrollen i mini-tv-serien "Anna Karenina" fra 1977 og i film som "Operation: Daybreak", "Privates on Parade" og "An Awfully Big Adventure".

Nicola Pagett døde som følge af en hjernetumor. Hun efterlader sig datteren Eve og søsteren Angela. Se billeder af Nicola Pagett i galleriet ovenfor.

GALLERI: Nicola Pagett

Læs mere om: