Hollywoodstjerne retter hård anklage mod Beverly Hills-holdet: Sådan reagerer de

"Beverly Hills 90210" og Jessica Alba.

"Beverly Hills 90210" og Jessica Alba.

Fotomontage: MEGA
Hollywoodstjernen Jessica Alba havde en lille rolle i den ikoniske serie for mange år siden, og hun har rettet en hård anklage mod holdet bag serien.

Dengang Hollywoodstjernen Jessica Alba, 39, var helt purung skuespillerinde, havde hun i sluthalvfemserne fået en lille rolle i hitserien "Beverly Hills 90210" i sæson otte.

I to afsnit, der fik premiere i 1998, spillede hun den unge mor Leanne, som Kelly Taylor møder på en klinik, hvor hun arbejder, og som Kelly hjælper.

Det har vakt stor opsigt blandt det oprindelige "Beverly Hills 90210"-hold at Jessica Alba i udsendelsen "Hot Ones" for nyligt har påstået, at hun dengang ikke måtte have øjenkontakt med de andre skuespillere under optagelserne. 

- Det var sådan, at "Det er ikke tilladt at få øjenkontakt med nogen af skuespillerne, eller du bliver smidt ud af studiet", siger Jessica Alba, der også fortæller, at hun ikke kunne få øjenkontakt med nogen af medspillerne, hvilket var underligt, når hun prøvede at spille en scene med dem.

Det skriver flere medier, deriblandt US Weekly.

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan

Jennie Garth, der spillede Kelly Taylor og som dermed arbejdede direkte sammen med Jessica Alba, genkender ikke den udlægning, men erkender også, at hun ikke kan huske det.

- Jeg havde alle scenerne med hende. Hvis der var nogen, der ikke ville have øjenkontakt, ville det have været mig, men jeg husker det ikke, for jeg har verdens værste hukommelse, udtaler Jennie Garth ifølge US Weekly i sin kommende podcast "9021OMG" med Tori Spelling. Jennie Garth tilføjer, at ud fra hendes dårlige hukommelse husker hun dog Jessica Alba som meget talentfuld og rigtig sød at arbejde sammen med. 

Ifølge fansiden 90210.com havde Jessica Alba også scener, hvor Jason Priestly var tilstede som Brandon Walsh.

Jason Priestly er også blevet spurgt til Jessica Albas anklage og understreger, at ingen af skuespillerne havde nogen intention om at få hende til at føle sig dårligt tilpas i studiet. Snarere tværtimod. 

- At man ikke måtte se på seriens stjerner var aldrig en regel hos os. Jeg ved ikke, hvem der sagde til Jessica Alba, at hun ikke måtte se på os. Jeg er ked af, hun fik det at vide, fortæller Jason Priestly og tilføjer, at han altid gjorde sit yderste for at få gæsteskuespillere til at føle sig velkomne, ligesom han altid ville gå hen og tale med dem og sikre sig, at de var kommet til et sted, hvor man ville have, at de skulle klare sig godt. 
 
 
Også Ian Ziering, Tori Spelling og Brian Austin Green afviser, at sådan en regel skulle have været gældende under optagelserne af "Beverly Hills 90210". 
 
En tidligere instruktør, Joel Feigenbaum, kan ifølge US Weekly heller ikke genkende reglen, men mener dog, at der kan være tale om, at et medlem af produktionen kan have sagt det til Jessica Alba i misforstået hensyntagen til de andre skuespillere enten før eller under optagelserne. Instruktøren afviser dog at have kendt til, at noget sådant er blevet sagt til Jessica Alba.
 
 
 
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden