Onsdag, 15. juli 2020 — af Karina Didriksen

Husker du Dollars-stjernen Krystle? Sådan ser hun ud nu

Linda Evans spillede Krystle i "Dollars".
Linda Evans spillede Krystle i "Dollars".
Foto: MEGA
Skuespilleren Linda Evans blev berømt for rollen som Krystle Carrington i tv-serien ”Dollars” fra 1981. Se her, hvordan hun ser ud i dag.

Linda Evans var 38 år, da hun landede rollen som Blake Carringtons smukke, unge hustru, Krystle, i tv-serien ”Dollars” i 1981.

Rollen gav hende stjernestatus verden over, og hun blev en af hitseriens mest populære karakterer.

Skuespilleren medvirkede i "Dollars", indtil den sluttede i 1989.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En flot dame

Linda Evans er i dag blevet 77 år, og hun er en flot dame, der holder sig særdeles godt.

Hun har altid været meget aktiv, og efter ”Dollars” åbnede hun en kæde af fitnesscentre i USA.

I 2009 vandt hun tv-programmet ”Hell’s Kitchen”, og i 2011 udgav hun bogen ”Recipes for life – My memories”, hvor hun både deler opskrifter og anekdoter fra sit liv.

Foto: MEGA
Foto: MEGA

Flyttede væk fra Hollywood

Det er nu over 20 år siden, at hun skiftede skuespilkarrieren i Hollywood ud med et mere tilbagetrukket liv i bjergene i staten Washington.

Linda Evans har været gift to gange, men desværre endte begge ægteskaber med skilsmisse, og hun har aldrig fået børn.

Hendes private liv har dog været knap så fyldt med intriger som karakteren Krystle i "Dollars", der havde en rival i Alexis, spillet af Joan Collins.

Foto: MEGA

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden