Husker du Kevin fra Mine glade 60'ere? Sådan ser han ud nu

Kan du huske serien ”Mine glade 60’ere”? Den fik premiere i 1988 og blev en stor succes hos tv-seerne både i USA og i Danmark.
I serien, hvis originaltitel er ”The Wonder Years”, følger man drengen Kevin Arnold, der vokser op i USA i slut 60’erne/start 70’erne.
Serien omhandler alle de tanker og udfordringer, der er forbundet med tiden som teenager – lige fra den første forelskelse og de nære venskaber til familieproblemer og irriterende søskende.

I hovedrollen som Kevin ses skuespilleren Fred Savage, der var bare 12 år, da serien fik premiere, og han blev hurtigt en stor stjerne.
Allerede som 13-årig blev han f.eks. nomineret til en Emmy for ”Mine glade 60’ere”, og han er stadig en af de yngste skuespillere, der har opnået den ære.

Kan du genkende hende? Sådan ser Kit fra Pretty Woman ud i dag
I dag er Fred Savage 44 år, og han arbejder stadig som skuespiller.

Han har bl.a. haft mindre gæsteroller i serierne ”Modern Family” og ”Law & Order: Special Victims Unit”, lagt stemme til en del tegnefilm og spillet en hovedrolle i Netflix-serien ”Friends from College”.
Men rollen som Kevin i ”Mine glade 60’ere” må stadig siges at være hans mest populære rolle.
