4. aug. 2022
Af Karina Didriksen

Husker du lille Rudy fra The Cosby Show? Sådan ser hun ud nu

Bill Cosby og Keshia Knight Pulliam som Cliff og Rudy i "The Cosby Show".
Bill Cosby og Keshia Knight Pulliam som Cliff og Rudy i "The Cosby Show".
Foto: MEGA
Amerikanske Keshia Knight Pulliam blev berømt for at spille datteren Rudy Huxtable i tv-serien ”The Cosby Show” i 80'erne. I dag er hun 43 år gammel.

Keshia Knight Pulliam var kun fem år gammel, da hun blev berømt for at spille den lille og charmerende Rudy Huxtable i tv-serien ”The Cosby Show”.

Rudy var den yngste datter af Cliff og Clair Huxtable, spillet af Bill Cosby og Phylicia Rashad, og hun medvirkede i alle seriens otte sæsoner.

”The Cosby Show” fik premiere i 1984 og sluttede i 1992, og gennem årene udvikler Keshia Knight Pulliam og hendes karakter Rudy sig fra at være en nuttet lille pige til at blive teenager.

https://imgix.billedbladet.dk/megaetsdcosbec025_257681.jpg
Foto: MEGA

Nomineret for rollen

Oprindeligt var det faktisk meningen, at karakteren Rudy skulle have været en dreng i serien, og det var Jaleel White, som var påtænkt til rollen. Han fik dog succes i en anden serie, nemlig som Steve Urkel i ”Min kære familie”.

I 1986 blev den kun seksårige Keshia Knight Pulliam en af de yngste skuespillere, der nogensinde er blevet nomineret til en Emmy. Det var for hendes rolle som Rudy.

https://imgix.billedbladet.dk/megaetsdcoshnb045_969878x.jpg
Foto: MEGA

Fortsatte skuespillet

Da ”The Cosby Show” sluttede, tog det unge stjernefrø en pause fra skuespillet, men hun vendte tilbage i 00’erne.

Hun har haft roller i film som ”The Gospel”, ”Beauty Shop” og ”Madea goes to jail” og har medvirket i forskellige realityprogrammer.

I dag er Keshia Knight Pulliam blevet 43 år gammel, og her ses hun på den røde løber i Hollywood.

https://imgix.billedbladet.dk/mega307761_041x.jpg
Foto: MEGA

Har en datter

Privat har Keshia Knight Pulliam fundet kærligheden. Hun blev i 2021 gift med skuespillerkæresten Brad James, som hun havde mødt i 2019.

”Cosby”-stjernen har dog været gift tidligere. I 2016 blev hun nemlig skilt fra sin første ægtemand, fodboldspilleren Edgerton Hartwell.

Kort efter skilsmissen fødte Keshia Knight Pulliam deres fælles datter, Ella Grace Hartwell. Hun er i dag fem år gammel.

Læs mere om: