17. feb. 2023
Af Karina Didriksen

Husker du Zack fra Fede fritimer? Sådan ser han ud i dag

Kelly og Zack i tv-serien "Fede fritimer" fra 1989.
Kelly og Zack i tv-serien "Fede fritimer" fra 1989.
Foto: MEGA
Den amerikanske skuespiller Mark-Paul Gosselaar blev berømt, da han som teenager spillede Zack Morris i tv-serien ”Fede fritimer”.

Mange var på fornavn med Zack, Kelly, Lisa, Jessie, A.C. og Screech, da tv-serien ”Fede Fritimer” løb over skærmen for mere end 30 år siden.

Den amerikanske tv-serie, der også var kendt som ”Saved by the bell”, havde premiere i 1989 og sluttede efter fire sæsoner i 1993.

En af dem, som vandt pigernes hjerter, var skuespilleren Mark-Paul Gosselaar.

Han var kun 14 år gammel, da han blev berømt for at spille rollen som den flotte og charmerende Zack Morris.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-02-16/megaetcdsabyec003_187774bund.jpg
Foto: MEGA

Med i Beverly Hills

Zack Morris var elev på Bayside High School i Californien, og man fulgte ham og hans gode venner gennem flere år.

Mark-Paul Gosselaars karakter, Zack Morris, blev kæreste med den smukke Kelly Kapowski, som blev spillet af Tiffani-Amber Thiessen. Hun blev senere kendt som Valerie i en anden ungdomsserie, nemlig ”Beverly Hills 90210”.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-02-16/megaet8dsabyec002_218047bund.jpg
Foto: MEGA

”Fede Fritimer”-stjernen har tidligere afsløret, at han gennem årene faktisk datede sine kvindelige medspillere, blandt andre Tiffani-Amber Thiessen.

Her ses hele holdet fra den populære tv-serie tilbage i 1989.

"Fede fritimer" fra 1989. 
"Fede fritimer" fra 1989.
Foto: MEGA

Mark-Paul Gosselaar er i dag blevet 48 år gammel, og her ses han til et event i 2019.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-02-16/000_1d47zi-3439x4200mabund.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix

Har fire børn

Mark-Paul Gosselaar fortsatte sin skuespilkarriere efter ”Fede fritimer”, og han har blandt andet medvirket i tv-serierne ”CSI”, ”Franklin & Bash”, ”Truth be told” og ”The Passage”.

Privat har han to børn, en søn og en datter, med sin ekskone, Lisa Ann Russell, som han var gift med fra 1996-2010.

I 2012 blev han gift med Catriona McGinn. Parret har en søn, født i 2013, og en datter, født i 2015.

Her ses Mark-Paul Gosselaar med sin hustru Catriona for to år siden.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-02-16/20066380679520-4087x6131mabund.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix

Læs mere om: